FleetZone Blog

Flere leverandører kan lede til besparelser

Danske virksomheder har gennem tiderne gjort meget for at sikre sig at der blev taget godt hånd om deres mobile medarbejdere. Det startede tilbage hvor virksomheder købte biler til deling eller til den enkelte medarbejder. Senere gik man over til leasing og nu snakkes der om delvis outsourcing i form af fleet management.
Succes med fleet management har indtil nu i høj grad været lagt an på at partner op med én leverandør af biler, og tilhørende services. For mange virksomheder har det været en lettelse at slippe af med benzinkort administration, værkstedregninger o.l. og derfor

kan de godt ryste lidt på hånden når der snakkes leverandørskift eller ligefrem introduktion af ydereligere leverandører. For ender man ikke tilbage med en masse administration? Det behøver man faktisk ikke og der er, som de fleste indkøbere ved, gevinster at hente når markedet testes løbende og også ved at lave multi-sourcing.

Der hvor skoen så trykker er, at man er havnet i et ægteskab, som nogen gange kan være svært at forlade og man er tilfreds med den gode service hvorfor man godt kan se igennem fingre med lidt højere priser og gebyrer.

Nøglen til at udnytte den markedsmæssige situation til sin fordel uden yderligere administration er at skabe forudsigelighed og målbarhed i sin flådeadministration. Det gælder både definition af en klar politik, håndtering af udbud og indkøb samt opfølgning og afrapportering på systematisk manér.

Markedet for anskaffelse af firmabiler synes at være under forandring. Dynamik inden for markedet giver ændringer i den måde, virksomheden anskaffer og samler ydelser - fra både interne og eksterne leverandører.
I stigende grad er tendensen til at outsource alting (inklusive ansvar) ved at blive afløst af et behov for at kunne tage ansvar og beslutte internt og outsource det udførende arbejde - og gerne til flere leverandører.

I et forsøg på at opnå yderligere konkurrencefordele, vælger virksomheder at beholde visse centrale funktioner internt og anvender best-of-breed leverandører til at levere specifikke ydelser. Leverandører rapporterer samtidigt en stigende villighed til at dele ansvar og risici i forbindelse med de initiativer virksomheden er involveret i. De er også på vej væk fra traditionelle kontrakter og engagement modeller til fordel for mere fleksible og til tider meget tilpassede alternativer.

Leverandører, der "vinder" i dette nye marked vil ikke kun være dem, der leverer bedst i sin klasse, men vil også være dem, der gør det lettere for virksomheder at gøre forretninger med dem ved at opfylde virksomhedens unikke behov og ikke står fast på at låse virksomheden i et fast forhold.

Virksomheder der har de interne management discipliner som en god fleet-sourcing strategi kræver, kan se frem til at høste væsentlige besparelser på deres flådedrift ved at være kreative på sourcing siden.