CSR kan reducere omkostninger
Hvordan spiller en bilflådes miljø, sikkerhed og førere ind i en virksomheds CSR og hvorledes kan det kombineres med ønsket om at reducere omkostninger?
Mange virksomheder har defineret mål for Corporate Social Responsability (CSR) og i fremtiden vil vi se et stigende antal virksomheder tage en mere holistisk tilgang til området.
Grønnere biler
Miljø og CO2 er vigtige elementer i en virksomheds CSR og biler er en oplagt kandidat til at forbedre miljøpåvirkningen i mange virksomheder.
En fokuseret indsats på miljøområdet kan samtidig betyde besparelser hvis man udnytter redskaber som bilstørrelser, dieselkrav, CO2-udledning osv. aktivt i bilpolitikken. Se også
Sikkerhed
Den CSR bevidste virksomhed bliver nødt til at tænke sikkerhed ind i bilpolitikken. Det nytter ikke at have medarbejdere, der kører rundt i gamle usikre biler, som kan være farlige for deres helbred i tilfælde af en ulykke. Økonomisk er der også penge at hente da både beskatning og forsikring påvirkes positivt, hvis flåden består af nye sikre biler.
Involvering af føreren
Et tredie element i en bil-CSR er involvering af føreren. En virksomhed kan ikke tillade at de ansatte kører hensynsløst eller brænder unødigt meget brændstof af. Kører-kurser og konstant informations påvirkning kan give forbavsende gode resultater og føre til bonus på omkostningskontoen på samme tid.
Som det ses er biler ingen undtagelse i CSR sammenhæng, og det er derfor vigtigt at den enkelte biladministrator aktivt tager stilling til hvordan CSR skal gribes an inden for bilområdet og nøje overvejer hvorledes det påvirker økonomien.
- Tags:

Kunde Login